En ny mulighed?

Mit hoved er helt fyldt op med tanker fra fremtiden. Jeg lagde et billede op i min story på Instagram i januar måned, hvor jeg skrev om et domænenavn. Og hvad er et domænenavn vil nogle måske tænke? Et domænenavn er når du køber rettighederne til at kalde din hjemmeside for det du nu har valgt at kalde din hjemmeside/webshop. Vi købte et domænenavn tilbage i januar og har dermed rettighederne til det navn i 5 år. Man kan forlænge det, man skal bare huske at man selv aktivt skal forlænge det. Men man får en reminder på mail en måned inden om det fra den hostingside man har købt ved.

Hvorfor et domænenavn?

Jeg har siden jeg ventede Malthe følt der skulle ske noget andet på min uddannelsesfront. Men har ikke været sikker på hvilken vej og har tit skubbet tankerne væk igen om at skifte. Fordi jeg skal da være pædagog og gøre en forskel. Jeg er en person som holder meget af det der nu er trygt og godt. Så et uddannelsesskift kan virke helt uoverskueligt, især når man kun har 1,5 år tilbage.
Men hvis andre kan, hvorfor skulle jeg så ikke kunne? Jeg prøver virkelig at efterleve, at se muligheder i stedet for begrænsninger. Det er bare ikke altid så lige til for mit vedkommende.

Men nok om det, tilbage til hvorfor vi har købt et domænenavn. Det har vi fordi jeg gerne vil starte egen virksomhed. Jeg er i gang med at ideudvikle og laver min forretningsplan. Jeg undersøger muligheder for hjælp og sparring i iværksætterverdenen. Så hvis I kender nogle gode steder i eller omkring Aalborg eller på internettet, hvor jeg kan lærer noget om det at starte sin egen virksomhed. Eller et foredrag der kunne være spændende så skriv endelig til mig.

Hvilken/hvilke uddannelser?

Der var det årlige uddannelsesmesse her i Aalborg, som jeg tog til og snakkede med nogle uddannelser so jeg overvejede. Jonas tog med mig som støtte og taske bærer, whats not to like? He’s a keeper!
Men vi snakkede med markedsføringsøkonom, handelsøkonom, serviceøkonom, uni uddannelse. Det er markedsføringsøkonom jeg søgte ind på den 15. marts i år, det gjorde jeg fordi det var sidste frist for kvote 2, og jeg kunne ligeså godt søge og så fordoble mine chancer for at blive optaget.

Socialrådgiveren uddannelsen overvejede jeg også lige kort, da jeg tænkte den mindede om pædagog uddannelsen. Men med det jeg gerne ville med pædagog uddannelse, som er at gøre en forskel og det synes jeg ikke jeg ville kunne gøre på samme måde med socialrådgiveren så det søgte jeg ikke ind på.

Jeg snakkede også med studievejleder i forhold til mine fremtidsplaner. Hun prøvede at vejlede mig ud fra de ting jeg fortalte hende. Og hun gav gode råd til mig, især nu hvor jeg er STX og ikke HHX uddannet, dermed har jeg ikke den basale viden indenfor erhvervsøkonomi og virksomhedsøkonomi det sagde hun jeg skulle undersøge. Hun bedte mig om at låne nogle bøger. Læse dem og løs nogle opgaver og find ud af om det interesser dig.

Jeg er så meget i tvivl især fordi alt litteraturen er på engelsk og der føler jeg ikke mig så faglig stærk.

Hvorfor vil jeg skifte uddannelse?

Der er flere grunde til det, men den første grund var at jeg fysisk ikke kan holde til i forhold til min hoftesygdom (hoftedysplasi) jeg har mærket i min 2. praktik at jeg ikke kan holde til det. Og den sidste måned blev jeg nedsat kraftig i tid, ellers var det desværre endt med en sygemelding. Men heldigvis hjalp mit praktiksted mig så jeg kunne gennemfører.

Jeg var for det meste så udmattet at jeg ingenting kunne gøre eller lave, jeg havde fysisk ondt og jo værre det blev, gik det også ud over mig psykisk. Der vidste jeg nok godt at tingenen skulle ændre sig. Det var få dage jeg ikke kom grædende hjem til Jonas og ikke kunne overskue det længere, smerterne var alt for store til at holde ud. Jeg tog smertestillende hver dag, flere gange om dagen for at kunne holde det nogenlunde ud. Og tager det normalt ikke i hverdagen..  Jeg kunne ikke være der for Malthe og Jonas som jeg gerne ville.. Men ja nok om det. Det er vidst til et indlæg for sig selv..

2014 var året jeg blev student og valgte at søge ind på pædagoguddannelsen. Jeg har altid vist det var den vej jeg ville gå, jeg ville gøre en forskel og hjælpe børn og unge. Relationsdannelse har jeg faktisk altid haft god succes med, hvor der blev dannet gode og stærke relationer til børn. Men nu prioriterer jeg bare helt anderledes end før vi fik Malthe, det er helt naturligt vil jeg mene. Men jeg havde bare ikke forventet at jeg ville skifte uddannelse og karrieretning.

Uddannelsesloftet

Uddannelsesloftet er også en af de helt store grunde. Jeg havde så fint planlagt at jeg kunne tage pædagog uddannelsen og så tage en anden uddannelse efter. Da man har et helt år i lønnet praktik, så har jeg flere suklip tilbage. Men når den lov stadigvæk er gældende, må jeg ikke uddanne mig nedad kun opad. Derfor kan jeg tage en 2 årig uddannelse om markedsføringsøkonom og derefter vælge at søge ind på pædagoguddannelsen igen og færdiggøre det jeg mangler, hvis der selvfølgelig er plads.

Jeg har nu fået at vide om jeg kom ind eller ej i lørdags, og har været så nervøs i snart 5 måneder over den dag! Det har været nervepirrende ikke at vide noget og vide om jeg turde tage springet hvis chancen bød sig??

Hvorfor er det et relevant indlæg?

Jo fordi, altså der er flere grunde. For det første er jeg nok ikke den eneste som er igang med en uddannelse og er begyndt at tvivle på sit valg. Man har gået og troet det var den uddannelse det skulle være siden man var lille. Men at man nu er kommet i tvivl om det er det rigtige og om man tør skiftet? Jeg synes faktisk det har været svært at sige højt, fordi der er mange som siger ej gør nu lige pædagog uddannelsen færdig… men det kan jeg jo ikke hvis jeg vil noget andet?? Så låser jeg mig selv i 6 år inden jeg igen må tage en uddannelse som er i en anden grad en pædagoguddannelse.

Det er relevant fordi jeg har et barn og en mand og derfor ikke bare springer ud i noget før jeg har tænkt mig om. Vi snakker omkring fordele og ulemper om hvad planen er hvis og hvis ikke.

Men jeg ved dog at jeg ikke har været glad for at være i praktik.  Og jeg synes heller ikke at undervisningen er ligeså spændende som den var før Malthe. Jeg har helt andre interesser og dem vil jeg gerne fordybe mig meget mere i.

Jeg vil så gerne springe ud i noget helt andet, noget jeg ikke ved noget om, men som jeg synes er fascinerede! (Men pt skifter jeg meningen som jeg skifter undertøj!!)
Det er spændende om jeg er stærk nok og tro nok mod mig selv til at springe ud i noget nyt og ukendt farvand.

Men jeg synes det er vigtigere at Malthe vokser op med sin mor glad. Fordi jeg har turde prøve at gå i en anden retning, fremfor en mor som vælger det trygge valg. Men ikke trives i det og kommer ked af det hjem og helt brugt for energi.

Hvad skal man dog vælge?

TAK fordi du læste med! Sidder du og er spændt på om jeg blev optaget på uddannelsen???

 

JEG BLEV SÅ MEGET OPTAGET PÅ MARKEDSFØRINGSØKONOM!

2 thoughts on “En ny mulighed?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s